Det var den 8. juni 2023 kl. 16.00 præcis, at bussen afgik fra Thorsbro med 45 forventningsfulde medlemmer på skovtur.
Hvor var på vi på vej hen? Ja, det blev jo ikke fortalt.
Turen førte os igennem et stykke sjællandsk natur godt beskrevet og kommenteret af Stig Nielsen.
Vi kom til HANGAR 2 – Værløse Flyhistoriske Hangar,
Lejren ved Værløse blev oprettet af militæret i 1910, og anvendt af Flyvevåbnet fra 1934 til 2004.
I Hangar 2 formidles områdets historie, og her udstilles Flyvevåbnets historiske samling, fly, helikoptere og udstyr fra tiden som aktiv flyvestation.
Den frivillige forening ”Værløse Flyhistoriske Hangar” viste rundt og berettede engageret om stedet, historien og de udstillede maskiner.
Godt fyldt op med indtryk kørte bussen videre til Jonstrup Gamle Købmandsgård, hvor aftensmaden ventede på os. Tak til Jakob og Stig for endnu engang at have beriget os med seriøs historie, teknisk indsigt og behageligt samvær.
Niels Meldgaard